Ann-Mette Elten og Niels Kirkegård duo
Magasingården, Torvet 17, 5600 Faaborg Kort
fös 22. jan 2027 20:00
Ann-Mette Elten har gennem 40 år sunget sig helt ind i hjerterne på sine trofaste lyttere med sin klare, varme og udtryksfulde stemme. Listen over Ann-Mette Elten's succeser er lang. Hjem til Århus, som hun, sammen med resten af På Slaget 12, udgav i 1986, er for længst blevet en evergreen, og da hun i 1999 debuterede som solist, nåede hun toppen af hitlisterne med sit album Refrain. Trods adskillige advarsler om at det aldrig ville kunne lykkes at genfortolke gamle Giro 413-klassikere, solgte det over 80.000 eksemplarer. Til koncerten i Magasingaarden kan publikum forvente en sand perlerække af sange fra hele Ann-Mette's karriere - som f.eks. flere af På Slaget 12's velkendte hits, Ann-Mette's egen version af en helt særlig dansk salme, samt fortolkninger af nogle af de helt store arier fra den klassiske verden. Siden Ann-Mette i 2012 tog det højst uventede skridt og udgav albummet Adagio, har sange fra det klassiske repertoire været en fast bestanddel af koncerterne. Dem, der endnu ikke har oplevet denne del af sangerindens repertoire, er blevet overraskede og overvældede, så forvent at blive bjergtaget af Ann-Mettes følsomme fortolkninger af værker skrevet af den klassiske musiks største komponister. Kort sagt, en meget varieret koncert med en af landets ypperste og alsidige sangere akkompagneret af Niels Kirkegaard på guitar. Unr. siddepladser Læs mere her